DRØMMECIRKLER består af Kira Saabye From, psykoterapeut (MPF) og Else-Marie Bierlich, antropolog. Vi arbejder i en syntese af hver vores faglige baggrunde og har lavet drømmekurser sammen siden 2019.
Vi arbejder praksisnært og oplevelsesorienteret med udgangspunkt i deltagernes egne drømme og temaer og vi bruger naturens forskellige faser som inspiration for den indre proces.
Vi arbejder ud fra ideen om, at drømmeren er ekspert i egne drømme (vi benytter altså ikke drømmetydning), og at drømmene skal mødes og undersøges på sine egne præmisser; kreativt, ressourceorienteret og med respekt for kompleksiteten og drømmenes selvregulerende egenart.
DRØMMECIRKLER er medlem af IASD - International Association for the Study of Dreams - www.asdreams.org

Kira Saabye From, f. 1966
Psykoterapeut med en 7-årig master-uddannelse fra Vedfelt-instituttet, en uddannelse som lægger vægt på arbejdet med ubevidste ressourcer og bygger på læren om de selvregulerende og selv-helbredende kræfter i personligheden. Den kombinerer de bedste egenskaber fra de førende skoler for psykoterapi og selvudvikling, herunder især Jungs drømmeteori, system- og relationsteori.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og således underlagt faglige og etiske retningslinjer (www.kirasaabye.dk).
Kira arbejder desuden med kommunikation i folkekirken.

Else-Marie Bierlich, f. 1965
Antropolog M.Phil, University of Cambridge og i mesterlære hos WindEagle Kinney-Linton, Keeper of the Delicate Lodge Teachings, New Mexico, USA siden 2006. Else-Marie afholder løbende ceremonier og underviser i forløb der tager udgangspunkt i oprindelige folks praksisser og forståelser om menneskets forhold til naturen og sig selv.
Fotos: Mikkel Bækgaard
- Maj 2025 -
Vi har været så heldige, at vi er blevet interviewet af en journalist fra damebladet 'Hendes Verden'.
I artiklen er vi blevet bedt om at give vores bud på en fortolkning af 5 drømme fra drømmere vi ikke kendte i forvejen. Det var en sjov og interessant opgave, selvom vi jo normalt ikke arbejder med drømmetydning på den måde (du kan læse om vores arbejde HER).
DRØMMECIRKLER afholder sine kurser i naturskøn beliggenhed lige ud til Ishøj Strandpark.
Lokalerne ligger 5 minutters cykelafstand fra Ishøj station. Det tager 16 minutter at komme med S-toget fra Københavns Hovedbanegård til Ishøj station.
Udsigten fra huset
DRØMMECIRKLER