VINTER DRØMME

6 gange i vinterhalvåret 2024-2025

Første gang tirsdag d. 22. oktober


Fordybelse i mørket - og forberedelse til lyset som vil komme


Vintertidens mørke er et godt tidspunkt til at dykke ned i drømmene, fordi man på den måde lægger sig op ad naturens cyklus. Ligesom træerne kaster deres løv og frø af sig, jorden samler kraft, og frøene forbereder sig på det, de potentielt skal blive ved forårets komme, kan mennesket også drømme om dét, det potentielt skal blive til i den nye cyklus. 


De 6 gange er struktureret over de gamle vinter-ceremonier fra de oprindelige kulturer i Syd- og Nordamerika, og følger et nøje koreograferet forløb, der bringer os fra høst og det faldende løv, gennem det dybe mørke, til det fornyende forår.

Ved at spejle os i naturens rytme kan vi komme i kontakt med vores dybeste følelser, vores inderste væren og uudnyttede potentiale og udviklingsmuligheder. Nattens drømme, dagdrømmene, visionære drømme, klardrømme og livsdrømme udgør en stor ressource for den enkelte og for fællesskabet når man begynder at undersøge drømmenes symboler og beskeder, individuelt og kollektivt.


Gruppen mødes 6 gange over vinterhalvåret med drømmene som udgangspunkt og forskellige metoder til fordybelse, som er kendt fra psykoterapeutisk praksis, bl.a. meditation, drømmerejse, grupperefleksion og kreativt udtryk - samt vinterens forskellige faser som inspiration for den indre proces.


Er du interesseret i at arbejde med drømmenes potentiale for personlig vækst, kreativitet og din forståelse af dig selv og den omgivende verden? Så kom og vær med i VINTER drømmegruppen.


Læs mere om hvem vi er HER


Praktisk

6 tirsdage kl. 16.00-20.30 (med start d. 22. oktober 2024)


Sted: Carstensgade 27, København V


Pris: 3.900,- i kursusafgift som dækker undervisning, materialer, te/kaffe/frugt. Betales i 3 rater, første gang ved tilmelding. Tilmelding og betaling er bindende for hele forløbet.

KLIK HER FOR TILMELDING


Evt. spørgsmål pr. mail til info@drømmecirkler.dk


Datoer: første gang 22. oktober 2024, herefter 19. november, 17. december, 21. januar, 25. februar og 25. marts.

TILMELDING TIL VINTER DRØMME


ØVERST: Moonlight - Edvard Munch