At være i kontakt med sine drømme er meget værdifuldt, fordi man på den måde er i kontakt med

sine dybeste følelser, sin inderste væren og sit uudnyttede potentiale og udviklingsmuligheder.

DRØMMECIRKLER er for dig, der er interesseret i drømmenes potentiale for personlig vækst, kreativitet og forståelsen af dig selv og den omgivende verden.


Nattens drømme, dagdrømmene, visionære drømme, klardrømme og livsdrømme udgør en stor ressource for den enkelte og for fællesskabet når man begynder at undersøge drømmenes symboler og beskeder, individuelt og kollektivt.

Ved hjælp af Vedfelt metoden og indiansk inspireret ceremonielt arbejde, undersøger vi hvilke muligheder arbejdet med drømme tilbyder den enkelte, både personligt og i de fællesskaber man som menneske indgår i.

UDTALELSER



Det har været et spændende år, hvor vi kunne drømme stort og vildt og inderligt og underligt og dele det hele med en god flok. Tak fordi I har holdt energien høj i gruppen med gode redskaber, ro til fordybelse, plads til at se og højt til loftet. Det har været en rejse, som har givet adgang til det underbevidste og ny viden om hvad vi står for her i verden.


Lisbeth Eckhardt-Hansen


Guidede meditationer og arbejdet med scener fra nattens drømme åbnede tilsammen op for en brønd af billeder og informationer om det kollektive og min egen vej i livet. Gennem individuel refleksion, genfortælling og dialog i gruppen kunne jeg få øje på mønstre, forhindringer og muligheder jeg ikke er i nærkontakt med i mit hverdagsliv. 
Else-Marie og Kira er et formidabelt og generøst makkerpar. 


Bjørg Elvekjær